Bryllup

Her i Danmark kan man vælge at blive gift i kirken. Er man blevet viet på rådhuset kan man vælge efterfølgende at få en kirkelig velsignelse.

I forbindelse med en kirkelig vielse skal man have en såkaldt "prøvelsesattest". Papirer til denne udfyldes på  www.borger.dk

Vær opmærksom på, at en prøvelsesattest ikke må være mere end fire måneder gammel inden selve vielsesdatoen. Prøvelsesattesten, som skal godkendes af de kommunale myndigheder afleveres til sognepræsten sammen med navn og adresse på to vidner.

Som hovedregel skal man have fast bopæl i det sogn, hvori vielsen ønskes foretaget, eller man skal have anden tilknytning til sognet, ved at ens forældre bor i sognet, at man er blevet døbt eller konfirmeret dér eller har nære slægtninge begravet på kirkegården.

Dato for vielsen/den kirkelige velsignelse aftales med præsten.

Inden vielsen/den kirkelige velsignelse har brudepar og præst en samtale om salmer, ritual og de praktiske ting i forbindelse med handlingen.

Navneændring i forbindelse med vielse skal også ske ved ansøgning på www.borger.dk

Regler for foto/video kan ses her >>>

Læs mere om vielse på Kirkeministeriets hjemmeside her >>>

Salmeforslag
Der skal synges 4 salmer ved vielsen. Her kan man evt. forberede sig på valg af salmer. Man kan både se teksten og høre melodierne. Klik her >>>

Kirkepyntning
Såfremt man ønsker kirken pyntet kan man vælge at gøre det selv eller kirken kan foretage pyntningen. De nærmere omstændigheder aftales med kirkens graver. Der betales for pyntning i forbindelse med bryllup.

En kirkepyntning foretaget af graveren koster kr. 250,00 inkl. moms + forbrug af blomster og lys.

Man kan også vælge at pynte selv med egne blomster. Lys skal dog købes i kirken. Hvis man selv pynter og fjerner pynten igen, koster det ingenting. Skal graveren fjerne pynten fra kirken koster det ½ takst; altså kr. 125,00 inkl. moms.

Takster for udensognsbryllupper i Kirkerne
Hvis der i sognets kirker afholdes bryllupper, af personer som ingen tilknytning har til sognet, koster det kr. 3.000,-, til dækning af omkostninger.

Bryllup Web