Lørdag den 20. august - Sommerudflugt til det Midtjydske: Jelling - Brunkulslejrene - Gludsted kirke - forbi Hjøllund - Vrads - Bryrup m.fl. - Søhøjlandet - Himmelbjerget - Sejltur med "Hjejlen" på Silkeborg Søerne.

Sommerens udflugt gik til Kongernes Jelling, hvor vi  besøgte kirken og de to berømte vikingesten fra Harald Blåtands tid.  Derefter gik turen til Brunkulslejrene ved Søby, hvor vi fik en guided tur rundt i området med bussen. Besøget sluttede med frokost i Søbyhus Cafeteria. Derfra gik turen til Gludsted kirke og videre ned over Søhøjlandet til Himmelbjerget, hvor vi tog på sejltur på Julsø med Gudenåens Dronning, den gamle hjuldamper Hjejlen. Dagen sluttede med middag på Hotel Pejsegården i Brædstrup. Der var afgang fra præstegården kl. 7.00 og fra Ringvejsterminalen kl. 7.10. Vi var tilbage på Langeland ca. kl. 22.00.